MAAFA DANMARK vil skabe en mindekultur for de mange, der døde under den danske kolonitid. Vi vil have et værdigt og sandfærdigt kolonimuseum i Vestindisk Pakhus, en mindetavle på kajen samt en undervandsskulptur for at mindes de mange liv, der gik tabt til havs under den danske slavehandel.
MAAFA præsentation
tirsdag d. 11. august kl. 16-17
Kulturhus Union, Nørre alle 7
Du er inviteret til premiere på kortfilmen om MAAFA og vores kulturmission.
Bagefter er der paneldebat med kunstner Jeannette Ehlers, MAAFAs stifter Mikhala W. Iversen og historiker Kalle Kühlmann.
Filmen og debatten belyser huller i dansk kolonihistorie, tilbageviser fejlagtige narrativer om Danmark som slavenation – og viser, hvorfor vi har brug for et kolonimuseum i Dansk-Vestindisk Pakhus.
Mindehøjtidelighed
søndag 23. august 14-16
på kajen ved Vestindisk Pakhus
Toldbodgade 40
Kom til MAAFAs mindehøjtidelighed der består af taler, afrikanske trommer, dansere, fakkeloptog og vi afslutter med blomster i vandet for at ære alle de, der måtte lade livet på havet under den transatlantiske slavehandel.
23. august er UNESCO´s Internationale dag for at mindes ofrene for slavehandlen samt slavehandlens ophævelse. Derfor lægger vi hvert år vores mindehøjtidelighed på en søndag tæt på 23. august.